Historien om MAMA

Alt for meget garn, alt for lidt strikketid

”Mikkel siger, at vi skal starte en garnvirksomhed,” fortalte jeg Maja en tilfældig aften i 2020.

Det var ikke usædvanligt, at vi ringede til hinanden for at beklage os over vores ægtefællers tåbeligheder og vores børns unoder. Faktisk skete det næsten dagligt.

Denne aften havde min mand bemærket, at Maja havde foræret mig et nyt fed håndspundet garn til mit støt voksende strikkelager. Et strikkelager, der efterhånden optog det meste af vores soveværelse. Og stue.

”Jamen det kan vi da godt,” sagde Maja. "Men så skal det være noget, der handler om afbrænding af dansk uld."

Og således var MAMA garn & uld en realitet.

Fra venskab til virksomhed

Maja og jeg havde lært hinanden at kende et par år forinden, da vores børn startede i samme børnehave. Gennem utallige legeaftaler opdagede vi, at vi begge havde en glødende interesse for garn.

Jeg, fordi jeg strikkede og lavede egne strikkeopskrifter, og Maja, fordi hun håndspandt garn af råuld, som hun selv indsamlede lokalt. Det var det perfekte match.

Hvorfor udnytter vi ikke den danske uld bedre?

Gennem Maja blev jeg gjort opmærksom på, hvordan størstedelen af den danske fåreuld ender på forbrændingen, fordi de mange små fåreavlere ikke har andre afsætningsmuligheder. Og det både chokerede og forargede mig.

”Det skal vi da gøre noget ved!” sagde jeg til Maja.

Så det gjorde vi.

Danmarks bedst isolerede garage

Hvad der startede som et skørt indfald, blev meget hurtig alvor. Problemet med dansk overskudsuld var langt større, end vi havde forestillet os.

Et enkelt opslag i en facebook-gruppe resulterede i, at vi 10 dage senere stod med 700 kg råuld i garagen. Fåreavlerne var lykkelige for at aflevere ulden til os i stedet for at køre den på lossepladsen.

Og så måtte vi jo tage fat.

Lykkelig uvidenhed

Ingen af os anede, hvad vi gik ind til. Og gudskelov for det. Vores totale uvidenhed om fårehold og garnproduktion betød, at vi gik til opgaven uden at være hæmmet af forudindtagede holdninger eller fastgroede rutiner.

Tværtimod har vi måttet prøve os frem, begå fejl, starte forfra, og stille uendeligt mange spørgsmål til fåreavlere, spindere og fåreklippere, som med ufattelig generøsitet har delt ud af deres viden.

Overvældende interesse fra forhandlere og forbrugere

Disse erfaringer betyder, at vi i dag står med en kollektion på 6 eksklusive uldgarner og over 20 specialudviklede strikkeopskrifter, som ud over vores egen webshop føres af 15 dedikerede forhandlere i Danmark og Sverige.

Konceptet med at bruge vores lokale uld til garn i stedet for CO2-udledning har fået en overvældende modtagelse blandt de danske hobbystrikkere. Det er så indlysende god en idé, at man kun kan undre sig over, at andre ikke har taget teten før os.

Et langt, sejt træk

Og så er det alligevel ikke så besynderligt endda. For er der noget, det forgangne halvandet år har lært os, så er det, at det hverken er en nem eller billig opgave at producere garn af dansk overskudsuld.

Dansk uld er en dårlig forretning

Vi har brugt timer på at stå i kolde stalde med fåremøg under neglene, vi har betalt dyre lærepenge undervejs, og vi har endnu vores første lønseddel til gode.

For en garnbranche, der fokuserer på hurtig omsætning og høj profit, er det ikke et attraktivt projekt.

Alle striktrøjer starter med en enkelt garnnøgle

Men for os giver det mening. Vi kan ikke redde verden med garn alene, men når vi starter med en bunke fåremøg og ender med et fed garn, er det alligevel et håndgribeligt bevis på, at vores beskedne arbejdsindsats har gjort en positiv forskel.

Både for vores miljø og for de dyr og mennesker, vi er i kontakt med undervejs fra stald til strik.

Det giver en enorm tilfredshed og en enorm stolthed – og det giver blod på tanden til at blive ved.

Tak for din støtte!